Grundlæggende viden om tekniske dæk

Dækket består af et ydre rør, et indre rør og et pudebælte, der bruges sammen med kanten. Det ydre dæk består af tre hoveddele: slagtekroppen, slidbanen og perlen. Karkassen inkluderer to dele: ledningslaget og pufferlaget, mens det ydre gummilaget inkluderer to dele: slidbanegummi og sidevæggummi.
Slidbanen er det ydre dækkende lag af dækket, og slidbanegummiet er opdelt i to lag: den øverste hætte gummi og den nederste basisgummi. Hætten gummi kontakter direkte jorden, har slidstyrke og skåret modstand og kan transmittere trækkraft og bremsekraft. Basegummiet i bunden af ​​mønsteret bruges til at buffe vibrationen og påvirkningen transmitteret fra jorden, og er normalt lavet af varmebestandig og forskydningsresistent gummi, der er forskellig fra hættegummiet. Karkassen er lavet af flere lag af gummi -ledninger bundet i en bestemt vinkel. Det er en halvstangsramme, der kan rumme trykluft og har den krævede styrke og elasticitet til at modstå den komplekse stress og deformation, når dækket bruges, og til at afbøde ekstern vejvibration og påvirkning. Ledningslaget er slagtekroppen, der understøtter de forskellige dele af det ydre dæk og fastgør den ydre kontur af det ydre dæk. Bufferlaget er placeret mellem slagtekraftlaget og slidbanen, og der er to former for ledning og film. Sidevæggen kan beskytte dækkroppen og slagtekroppen mod skader og har en vis grad af flexresistens.
Formålet med dækperlen er at fikse dækket tæt på kanten og modstå forskellige kræfter mellem det ydre dæk og kanten. Trådringen er grundlaget for dækperlen og en vigtig komponent i den ydre dækstyrke. Dens struktur er opdelt i fire tværsnitsformer: firkantet, hexagonal, halvcirkelformet og cirkulær.
Det indre rør er en elastisk ringslange, der kan strække og passe tæt mod det indre hulrum på det ydre dæk, når den er oppustet for at forsegle luften. Det har høj elasticitet, tåremodstand, træthedsmodstand og fremragende lufttæthed. Den ydre kantstørrelse på det indre rør er lidt mindre end det indre hulrum i det ydre dæk. Tykkelsen af ​​hver del af dens tværsnit er forskellig på grund af forskellige brugsbetingelser, såsom inflation. Krondelen eller kontaktdelen er ofte tykkere end andre dele. Den indre væg af det rørløse dæk skal foret med et lufttæt lag, der svarer til det indre rør på et rørdæk. I henhold til dens struktur kan ventilen på det indre rør opdeles i tre kategorier: gummimetalventil (hovedsageligt brugt til personbildæk), gummipudeventil (hovedsageligt brugt til bærende dæk indre rør) og vand-gas dobbeltformet ventil (til specielle køretøjer indre rør). Ventilen på det rørløse dæk er direkte fastgjort på kanten.
Dæk er en af ​​de vigtige dele af bilen, ligesom foden af ​​bilen. Ved minedrifttransport, hvad angår dens transportomkostninger, tegner omkostningerne ved dækforbrug en stor andel, ca. 20% til 30% af produktions- og transportomkostningerne, og de faste omkostninger ved dæk stiger også med stigningen i lastbilbelastningstonnagen. Prisen på minekøretøjsdæk er også relativt høj og tegner sig for 7% til 10% af omkostningerne ved hele køretøjet. Derfor kan den korrekte anvendelse af dæk ikke kun forlænge dækets levetid, men også have en vigtig betydning for at sikre køresikkerhed og reducere transportomkostninger.
Dækets temperatur er ekstremt vigtig for minebiler. På grund af belastningen er sidevæggene strakt og komprimeret, ledningerne inde i slagtekroppen bøjes og forlænges, friktionen mellem slidbanen og vejoverfladen og den hyppige bremsning, når dækket kører ned ad bakke, får dækkets temperatur til at stige. Stigningen i dæktemperatur har en stor indflydelse på dækkets levetid. Det kan få aldringen af ​​gummien til at revne, reducere dens fysiske funktion, adskille ledningslagene og forkorte levetiden. For at forhindre, at dækket bliver beskadiget tidligt på grund af temperaturen, der overstiger reglerne, har udenlandske dækproducenter udviklet en metode til valg af dæk i henhold til brugsbetingelserne og dækets TKPH -værdi. Dækets TKPH -værdi afspejler indflydelsen fra forskellige faktorer, der får dækets temperatur til at stige, indikerer dækets varegrænse for dækket og er en indikator, der bruges til at begrænse arbejdsvilkårene for dækket. Formålet er at forhindre dækket i at have høje temperaturer under brug og dermed udvide dets levetid; Dækets belastning og kørehastighed er begrænset til det interval, der er kompatibelt med dækkapaciteten på dækket. Derfor har hver specifikation af dæk en bestemt belastningshastighedsgrænse, nemlig TKPH -værdien. Så længe dækket er valgt i henhold til TKPH -værdien, kan levetiden udvides effektivt.