Sammensætning af ingeniørdæk

Dækket består af et ydre rør, et indre rør og et pudebælte, der bruges sammen med kanten. Det ydre dæk består af tre hoveddele: slagtekroppen, slidbanen og perlen. Karkassen inkluderer to dele: ledningslaget og pufferlaget, mens det ydre gummilaget inkluderer to dele: slidbanegummi og sidevæggummi.
Slidbanen er det ydre dækkende lag af dækket. Slidbanegummiet er opdelt i to lag: den øverste hætte gummi og den nederste basisgummi. Hætten gummi kontakter direkte jorden, har slidstyrke og skåret modstand og kan transmittere trækkraft og bremsekraft. Basegummiet i bunden af ​​mønsteret bruges til at buffe vibrationen og påvirkningen transmitteret fra jorden. Det er normalt lavet af varmebestandig og forskydningsresistent gummi, der er forskellig fra hættegummien. Karkassen er lavet af flere lag af gummi -ledninger bundet i en bestemt vinkel. Det er en halvstangsramme, der kan rumme trykluft og har den krævede styrke og elasticitet til at modstå den komplekse stress og deformation, når dækket bruges, og til at afbøde ekstern vejvibration og påvirkning. Ledningslaget er slagtekroppen, der understøtter de forskellige dele af det ydre dæk og fastgør den ydre kontur af det ydre dæk. Bufferlaget er placeret mellem slagtekraftlaget og slidbanen og fås i to former: ledning og film. Sidevæggen kan beskytte dækkroppen og slagtekroppen mod skader og har en vis grad af flexresistens. Formålet med dækperlen er at fikse dækket tæt på kanten og modstå forskellige kræfter mellem det ydre dæk og kanten. Trådringen er grundlaget for dækperlen og en vigtig komponent i styrken på det ydre dæk. Dens struktur er opdelt i fire tværsnitsformer: firkantet, hexagonal, halvcirkelformet og cirkulær. Det indre rør Det indre rør er en elastisk cirkulær gummislange, der kan strække og passe tæt mod det indre hulrum i det ydre dæk, når den er oppustet for at forsegle luften. Det har egenskaber såsom høj elasticitet, tårebestandighed, træthedsmodstand og fremragende lufttæthed. Den ydre kantstørrelse på det indre rør er lidt mindre end det indre hulrum i det ydre dæk. Tykkelsen af ​​hver del af dens tværsnit er forskellig på grund af forskellige brugsbetingelser, såsom inflation. Krondelen eller kontaktdelen er ofte tykkere end andre dele. Den indre væg af et rørløst dæk skal foret med et lufttæt lag, der svarer til det indre rør på et rør-dæk. I henhold til deres struktur kan ventilen på det indre rør opdeles i tre kategorier: gummimetalventil (hovedsageligt brugt til personbildæk), gummipudeventilen (hovedsageligt brugt til bærende dæk indre rør) og vand-luft dobbeltformet ventil (til specielle køretøjer indre rør). Ventilen på det rørløse dæk er direkte fastgjort på kanten.
Klap klappen anbringes ved kontaktpunktet mellem det indre rør og kanten for at beskytte det indre rør mod slid af kantenheden. I henhold til deres struktur er klappen opdelt i tre typer: med form, uden form og fladt bælte. Kanten af ​​klaffen er tynd, overfladen er glat, og den er varmebestandig.
Forskellige dækmønstre har forskellige grader af trækkraft, skæringsmodstand, slidstyrke, varmemodstand og flotation. Derfor afhænger valget af teknisk dækmønster af arten og betingelserne for arbejdet.
Rockmønster Rock -mønster er specielt designet til at forhindre skarpe klipper, har et bredt jordkontaktområde og fremragende slidstyrke.
Traktionsmønster Traktionsmønster er et retningsmønster, det vil sige, at mønsteret på drivhjulet vender mod den ene side for at producere god trækkraft, og mønsteret på følgerhjulet vender mod den modsatte retning. På drivhjulet har slidbaneblokkene en selvrensende virkning for at forbedre trækkraft. De store og dybe riller kan generere høj trækkraft, men på grund af det lille kontaktområde er den afskårne modstand og slidstyrke ikke så god som klippemønsteret.
Rillerne af stripmønsteret er parallelle med kørselsretningen med høj retningsstabilitet. Denne type dæk bruges for det meste på frit rullende hjul.
Glatte dæk har ingen slidbanespor og bruges til trailere med lav ramme. På grund af deres høje slidstyrke bruges de ofte i underjordiske minedrift. Glatte dæk, der bruges til bærere, har normalt to riller til at måle graden af ​​slidbane.